3-4-5 kl. Aalborg Regatta og Skoletjenesten
Aalborg Events inviterer i samarbejde med Aalborg Kommunes Skoletjeneste grundskoleelever til Aalborg Regatta på havnefronten torsdag og fredag, hvor de får mulighed for at gå på opdagelse i det maritime univers.
Hvert år afholdes Aalborg Regatta, som den maritime sommerbegivenhed langs Aalborgs flotte havnefront. Arrangementet finder sted hvert år i juni (uge 25).
Arrangementet er blevet afviklet siden 2012, og er nu blevet et stort trækplaster for tusindvis af gæster fra hele Nordjylland, som har interesse i skibe og det maritime.
Find dit sande jeg – en kreativ workshop
Er du klar til at skabe din helt egen maske, vinger eller hale, som kan vise verden, hvem du virkelig er? I denne 3-timers workshop får du chancen for at dykke ned i karnevallets magiske verden og skabe en unik udklædningsdel, som du kan bruge både til leg og til børnekarnevallet!
6. kl. Den gamle skolestue og Skoletjenesten
Undervisningen i dette værksted er inddelt i 3 dele:
1. Den gamle skolestue, hvor eleverne prøver en skoledag som for mere end 100 år siden
2. Rundvisning i renæssanceudstillingen “Menneskeliv i renæssancen” på Aalborg Historiske Museum
3. Byvandring i Aalborg med fokus på middelalder og renæssance
Aalborg i krig. Opgaver, hands on-kasse
Aalborg i krig 1940-45
Aalborgs historie under 2. verdenskrig er dramatisk og begivenhedsrig.
Aalborg Lufthavn lå strategisk i forhold til Norge, og var derfor et af de første mål for den tyske besættelse 9. april 1940. Krigen igennem var der 10.000 tyske soldater indkvarteret i Aalborg, alligevel var det overordnede billede roligt.
I 1943 tog modstandsarbejdet fart, og der udbrød uroligheder i blandt andet Aalborg. En af de allerførste modstandsgrupper i Danmark opstod på dette tidspunkt i Aalborg. Den bestod af teenagedrenge og gik under navnet Churchill-klubben.
Byvandring i besættelsestidens Aalborg
Nu kan du tage på byvandring, præcis når du vil. Med denne gå-selv-byvandring i hånden kommer du tilbage til Aalborg under besættelsen i 1940-45.
Den tyske besættelsesmagt var særdeles nærværende også i Aalborg, hvor der blev udført sabotagearbejde af lokale modstandsfolk, og hvor tyske soldater var et synligt element i bybilledet. I løbet af denne gå-selv-byvandring kommer du forbi nogle af de steder, hvor besættelsestidens mest dramatiske begivenheder i Aalborg fandt sted.
Byvandring i middelalderens Aalborg
Nu kan du tage på byvandring, præcis når du vil.
Med denne gå-selv-byvandring i hånden er det næsten som at rejse tilbage til middelalderens Aalborg og opleve byen, som den så ud for over 500 år siden. En del af middelalderbyen Aalborg er her nemlig stadig, hvis du kigger godt efter, mens andet ligger begravet under fødderne.
Folk og Fabrikker - på egen hånd
Fra ca. 1880-1970 var Aalborg kendt som ‘Byen med de rygende skorstene’ – en blomstrende industriby, hvor over mange tusind arbejdere hver morgen myldrede ind til samlebånd og maskiner.
Spritten, Eternitten og C.W. Obels Tobaksfabrik var nogle af de største arbejdspladser, men der var hundredvis af store og små industrivirksomheder i Aalborg.
Det er den periode, udstillingen Folk og fabrikker handler om.
Oprør i Nordjylland. Udstilling og opgaver
Aalborg Historiske Museums særudstilling handler om oprør. Siden middelalderen har der været mange oprør i Nordjylland. Følg sporet tilbage i tiden og bliv klogere på hvorfor og hvordan man gjorde oprør. Undervejs møder du 8 forskellige oprør; det yngste er blokaden mod skifergasboring i Dybvad i 2014-2015, det ældste er bondeoprøret ved Sankt Jørgensbjerg i 1441.
Oprør i Nordjylland - udstilling
Aalborg Historiske Museums særudstilling handler om oprør. Siden middelalderen har der været mange oprør i Nordjylland. Følg sporet tilbage i tiden og bliv klogere på hvorfor og hvordan man gjorde oprør. Undervejs møder du 8 forskellige oprør; det yngste er blokaden mod skifergasboring i Dybvad i 2014-2015, det ældste er bondeoprøret ved Sankt Jørgensbjerg i 1441.
Menneskeliv i renæssancen – med guide
I renæssancen (1536-1660) var Aalborg Danmarks næststørste by, kun København var større. Aalborg var en rig handelsby med store købmænd som Jens Bang og Jørgen Olufsen.
Der var dengang meget stor forskel på folk, og et barsk retssystem var med til at sørge for, at den store fattige underklasse blev på sin plads. Det var også i renæssancen, at de store hekseforfølgelser fandt sted under Christian d. 4.’s ledelse.