Booktalk
Bibliotekets personale tilbyder en turbo indsprøjtning til læsetips.
Inspirationen til book talk er udvalgt efter klassetrin eller tema og dækker materialer som skønlitteratur, faglitteratur, lydbøger, osv.
1-9. kl. Det Skæve Rum Skoletjenesten
Alle klasser og fag
På Mellervangskolen i Aalborg Øst, har vi indrettet et undervisningslokale, der på alle måder adskiller sig fra et alm. klasseværelse ”Det skæve rum”.
Vi har mange sjove rum i rummet til fordybelse med rekvisitter som stopur, tibetansk syngeskål, farvede elastikbånd, rigtige træer til at hænge gode ideer op i mm.
Vel at mærke rekvisitter, der har stor betydning for undervisningen i dette forløb.
Viden om demens til 4.- 6. klasse.
Demens fylder i livet - hos både den ramte og pårørende. Men det er ikke hele livet. Man kan være glad og sur. Man kan grine, huske og glemme. Man kan leve et liv fyldt med kærlighed, familie og venner, og have demens imens.
På demens-imens.dk finder du gratis undervisningsmateriale fra 4. – 6. klasseselever. Undervisningsmaterialet er målrettet folkeskolelærere og demenskoordinatorer, der ønsker at formidle viden omkring demens til børn og unge, og er udarbejdet mellem Aalborg Kommune, Demens Imens og Sundhedsstyrelsen.
4. kl. i Skoletjenesten på Egholm
Dagen har fokus på Limfjorden som økosystem. Eleverne får indsigt i arter, fjordens dyr og planter og organismernes placering i kredsløbet. Eleverne indfanger dyr i det lave fjordvand med rejehove, åle- og rejeruse, træknet m.m. Dyrene sorteres i forskellige beholdere. Limfjordens ressourcer diskuteres i et bæredygtigt perspektiv om rekreativ værdi og nytteværdig for Kommunens borgere. Formidling om fiskeriet i historien som et bierhverv, der gav ekstra indtægt for fjordens bønder.
Du er smyk - design din egne smykker
Nu har du mulighed for at komme forbi virksomheden Du er Smyk. Her skal du først designe og selv lave dine egne smykke. Går du i indskoling og mellemtrin kommer du og laver dine helt egne smykker som du må tage med hjem. Skab dit eget kreative smykke (armbånd, halskæde, øreringe) Vi har perler i mange forskellige farver og former til at kreere et unikt smykke.
Lagkage-workshop for mellemtrin m. Rikke Imer
Giv mellemtrinsklassen en sjov formiddag i Bagedystens tegn med Rikke Heising Imer, som deltog i Den store Bagedyst i 2023!
Jeg har prøvet kræfter med udfordringerne i det ægte Bagedyst-telt, og vil på en formiddag sammen med klassen dele ud af både min store kærlighed til kage, historier fra Bagedysten og tips og tricks fra det søde køkken, ved at give børnene en hyggelig og sjov formiddag med at bage.
En verden af plastik
Hvad er plastik lavet af? Hvorfor er noget plastik blødt og noget andet hårdt? Hvorfor er plastik så populært et materiale? Kan alt plastik genbruges? Hvad sker der med miljøet, når plastikken ender som affald i naturen? Disse og mange andre spørgsmål fra plastikkens verden finder vi svar på under dette besøg. Undervisningen vil være fortælling, dialog samt forskellige aktiviteter, hvortil vi medbringer materialer.
GAME Streetmekka Aalborg
GAME er en non-profit gadeidrætsorganisation, som siden 2002 har arbejdet for at skabe varige sociale forandringer gennem gadeidræt for børn og unge.
Besøg genbrugspladsen
Book et besøg og få en rundvisning på genbrugspladsen med hele klassen. Lær mere om de forskellige affaldstyper og hvad der efterfølgende sker med affaldet, når det forlader genbrugspladsen. Vi kommer ind på emner som affaldssortering, forbrænding, ressourceknaphed, miljøbelastning og hvordan man kan forebygge affald - differentieret efter klassetrin. Der er selvfølgelig også plads til de kommentarer og spørgsmål, som et kik ned i containerne giver anledning til hos eleverne. Besøget kan foregå på en af de fem genbrugspladser i kommunen.
Rundt om affald
Vi tager eleverne en tur med ind i affaldets verden, hvor vi tager udgangspunkt i elevernes egen hverdag for at højne forståelsen for affaldets rolle. Gennem fortælling og dialog vil eleverne få viden om de ressourcer, der gemmer sig i affaldet. Ved hjælp af forskellige aktiviteter vil eleverne få indsigt i, hvordan affaldssystemet fungerer, hvad genbrug betyder for både miljø og ressourcer, og hvorfor det er vigtigt, at vi sorterer vores affald korrekt.