Viking for en dag

Forløbet indeholder en spændende dialogbaseret tur i udstillingen, hvor eleverne bliver introduceret til vikingernes liv og hverdag. Udover besøg i udstillingen byder forløbet også på en række praktiske og legende aktiviteter i Ildmagerens værksted, hvor eleverne arbejder med autentiske teknikker og materialer.

Eleverne kommer blandt andet til at:
🔥 tænde bål
🏹 prøve kræfter med bueskydning
🌽 grutte mel
🪡 flette deres eget vikingearmbånd

Forløbet afrundes på Lindholm Højes berømte gravplads, hvor vi samler op på dagens oplevelser.

En bygning - fra idé til virkelighed

Arkitekterne BJØRK & MAIGÅRD er en aalborgensisk tegnestue, som insisterer på kreativitet, kvalitet, bæredygtighed og fornyelse i vores arkitektur. Vores stærke samarbejde med mange forskellige aktører indenfor byggebranchen har banet vejen for, at vi er involverede i et væld af innovative og spændende projekter over hele landet. Fra vores base i Aalborg har vi i mere end 30 år skabt inspirerende arkitektur i både ind- og udland.

Sådan kører driften i en cirkulær værdikæde

Forløbet giver eleverne en konkret og praktisk forståelse af, hvordan en moderne serviceproduktionsvirksomhed som Textilia A/S fungerer — fra indkøb af tekstiler, over produktion og logistik, til bæredygtige arbejdsgange og kundeservice. Samtidig sætter vi fokus på, hvordan en virksomhed tjener penge: hvilke indtægtskilder er der, hvilke omkostninger spiller ind, og hvordan beslutninger om pris, effektivitet, energi og transport påvirker fortjenesten.

Eleverne vil blive præsenteret for hele værdikæden - blandt andet:

IDRÆTSDAG med foreninger - 4.-6. klasse

Som en del af IDRÆTSMØDET har du nu mulighed for at give dine elever på 4.–6. klassetrin en dag fyldt med bevægelse, fællesskab og nye oplevelser i Kildeparken den 28. eller 29. april.

Her bliver eleverne præsenteret for fem sjove og alsidige idrætsaktiviteter, som alle er tilrettelagt, så de passer til mellemtrinnet. 
Aktiviteterne ledes af engagerede trænere fra lokale foreninger og idrætsforbund, der brænder for at give børnene en smagsprøve på foreningslivets glæder.

Intro til styrketræning & hold

I foråret 2026 tilbydes i PureGym et gratis introduktionsforløb, hvor eleverne arbejder med idrættens tema “Krop, træning og trivsel” i autentiske rammer.
Forløbet giver eleverne indsigt i fitnesskultur, træningsmetoder og kropsbevidsthed – koblet direkte til idrætsfagets kompetenceområder.

Forløbet kombinerer praktisk træning og korte teoretiske oplæg om:

Mad, mennesker og miljø

Ved at booke et besøg med Rema 1000 Kærby er der mulighed for, at vi kan komme ud på skolen og holde oplæg om forskellige relevante emner, eller at I kan komme ud og besøge os i butikken. Ved besøg i butikken er der dog en begrænsning på maks. 10 personer.

Vi kommer meget gerne ud på skolen for at holde oplæg og lave diverse aktiviteter med eleverne, så de kan blive klogere på emner, der har betydning for at drive en købmandsbutik i dag.

Vi spiser sammen - forløb i Halkær

Det fælles måltid kan noget helt særligt. Når det så tilmed er børn, der får lov at lave maden til forældrene af hjemmedyrkede, økologiske grøntsager, så bliver det faktisk ikke bedre. Der venter eleverne en autentisk undervisning og sansebaserede oplevelser, når de i fællesskab skal tilberede aftensmad til forældre og søskende. Eleverne starter eftermiddagen med at høste grøntsager i vores køkkenhave, hvorefter de skal tilberede dem i vores fælleskøkken sammen med vores kok.

Program: