NORDENS KÆMPER formidling for de mindste

Navn
Lille Vildmosecentret

I Lille Vildmose kan man være heldig at opleve Nordens Kæmper – elg, krondyr, ørn, trane og vildsvin. I dette forløb sætter vi sanserne i højsædet, når kranier, skind, kastestænger og klove blive fundet frem. Børnene skal prøve at røre, holde og se på det hele.

Inde i udstillingen ser vi på størrelserne af de forskellige dyr og kigger vildsvinet direkte i øjnene! Vi smutter en tur i Det Vilde, hvor vildsvinene fodres kl. 13.15 og måske har vi tid til en tur i Dødens Tårn – hvis I tør?

 

KRIBLE KRABLE naturformidling for de mindste

Navn
Lille Vildmosecentret

Hvor mange ben har et tusindben? Hvordan trækker en skorpionstæge luft? Det og meget mere går vi i dybden med, når vi går på krible krable jagt i Lille Vildmosecentrets park.

Naturformidleren finder den store kasse med grej frem og så begynder jagten efter de små krible krable dyr. Jagten kan foregå i søen eller i skovbunden.

Der er mulighed for at kombinere små lege til aktiviteterne, hvorledes at I deles i mindre grupper.

 

Arrangementet kan kombineres med en tur over til vildsvinene eller en guidet togtur (se Priser).

 

Skind og kranier på tur

Navn
Lille Vildmosecentret

I Lille Vildmose kan man bl.a. være heldig at opleve Nordens Kæmper, elg, krondyr, ørn, trane og vildsvin. I dette forløb sætter vi sanserne i højsædet, når kranier, skind, kastestænger og klove bliver slæbt frem fra gemmerne. Børnene skal prøve at røre, holde og se på det hele og samtidig få en forståelse for, hvad der rører på sig i den danske natur.

 

Biblioteksbesøg

Navn
Aalborg Bibliotekerne

Tag en børneflok med på biblioteket, hvor I kan lege og hygge. 

Vi giver en introduktion til alle vores tilbud. Alt fra, hvad vi har på hylderne af børnebøger til hvad der sker på biblioteket. Vi viser jer også rundt. Både på biblioteket og på vores hjemmeside, hvor der er adgang til mange gode databaser.

Vi kan finde bøger til jer, hvis I arbejder med et bestemt tema. 

Ta' bare madpakkerne med. 

Vi tilbyder biblioteksbesøg på både Hovedbiblioteket og vores by- og lokalbiblioteker. 

 

Hule Rum - Byg Huler på Utzon Center (BH)

Navn
Utzon Center

Alle børn har relationer til rum. Hver dag er de omgivet af forskellige rum i institutionen, til fritidsaktiviteter og i hjemmet. Rummene påvirker os og er med til at sætte en ramme og stemning for vores hverdagsliv.

Alle børn har også en holdning til, hvad der er gode rum – og hvad der er mindre gode rum. Hvad enten det er i køjesengen derhjemme eller det sted på legepladsen, de allerbedst kan lide at lege.