En verden af plastik
Hvad er plastik lavet af? Hvorfor er noget plastik blødt og noget andet hårdt? Hvorfor er plastik så populært et materiale? Kan alt plastik genbruges? Hvad sker der med miljøet, når plastikken ender som affald i naturen? Disse og mange andre spørgsmål fra plastikkens verden finder vi svar på under dette besøg. Undervisningen vil være fortælling, dialog samt forskellige aktiviteter, hvortil vi medbringer materialer.
Besøg genbrugspladsen
Book et besøg og få en rundvisning på genbrugspladsen med hele klassen. Lær mere om de forskellige affaldstyper og hvad der efterfølgende sker med affaldet, når det forlader genbrugspladsen. Vi kommer ind på emner som affaldssortering, forbrænding, ressourceknaphed, miljøbelastning og hvordan man kan forebygge affald - differentieret efter klassetrin. Der er selvfølgelig også plads til de kommentarer og spørgsmål, som et kik ned i containerne giver anledning til hos eleverne. Besøget kan foregå på en af de fem genbrugspladser i kommunen.
Bliv sorteringsekspert med Frede og Frida
Ved dette besøg fokuserer vi på sortering af affald. Eleverne får indsigt i, hvordan affaldssystemet fungerer, og hvorfor det er vigtigt, at vi sorterer vores affald korrekt. Det sker gennem fortælling, dialog og forskellige aktiviteter og med god hjælp fra vores flagermus-par Frede og Frida.
Rundt om affald
Vi tager eleverne en tur med ind i affaldets verden, hvor vi tager udgangspunkt i elevernes egen hverdag for at højne forståelsen for affaldets rolle. Gennem fortælling og dialog vil eleverne få viden om de ressourcer, der gemmer sig i affaldet. Ved hjælp af forskellige aktiviteter vil eleverne få indsigt i, hvordan affaldssystemet fungerer, hvad genbrug betyder for både miljø og ressourcer, og hvorfor det er vigtigt, at vi sorterer vores affald korrekt.
Utzon, Operahuset og geometrien
Nyhed! To timers forløb med afsæt i udstillingen Sydney Opera House – A beautiful idea.
4.-10. klasse og ungdomsuddannelser
Matematik, håndværk og design, Arkitektur og Design Forløb på Utzon Center
Med dette spændende undervisningsforløb giver vi jer og jeres elever mulighed for at lege, undersøge og eksperimentere med den komplekse geometri, der udgør Operahuset i Sydney – og specielt "skallerne", Operahusets ikoniske tag.
ArkitekTUR: På jagt i byen efter geometri
Klassen kommer på en spændende og guidet tur ud i Aalborg, hvor vi går på jagt efter geometriens rolle i byens arkitektur.
Eleverne får indblik i, hvordan geometrien, som de læser om i matematikbøgerne, bliver brugt i virkelige konstruktioner.
Vores arkitekturfomidler tager klassen rundt til fire steder i Aalborg. Her fordyber eleverne sig i den geometri, som de finder på facader og i konstruktioner og byrummet omkring dem.
ArkitekTUR: På jagt efter materialer
Forløbet er en guidet tur i Aalborg centrum hvor eleverne skal bruge de fem sanser når vi undersøger arkitektur og materialer. Vi kigger på materialers rolle og betydning for hvordan bygninger og byrum opleves. Vi besøger 3 forskellige lokationer i centrum. Nogle materialer har funktioner i forhold til konstruktion og andre materialer bruges mere til at skabe en stemning. Nogle føles bløde og varme, mens andre er hårde og kolde. Både lyd, lys og atmosfære i et rum påvirkes af valget af materialer.
0. kl. Egholm Skoletjenesten
Leg med beton på AMU - 4.-6. klasse
Miniworkshop for 4.-6. klasser
Velkommen til en spændende dag på AMU Nordjylland
Kom og leg med anlægsstruktør og bygningsstruktør fagene. Her får du mulighed for at lege lidt med rør, belægning og ikke mindst beton.
Leg med beton på AMU - 7.-9. klasse
Velkommen til to spændende dage på AMU Nordjylland
Kom og mærk lidt af uddannelserne - Anlægsstruktør og Bygningsstruktør med dine egne hænder.
DAG 1
Vi starter dag 1 med en kort introduktion, hvorefter vi går i værkstedet og støber noget som i kan få med hjem til værelset. Det kan være en taburet, mobiltelefon holder eller en lysestage. Kun fantasien sætter grænser (det gør tiden også). Vi bygger forme til det der skal støbes, og får dem støbt.