Utzon, Operahuset og geometrien

Navn
Utzon Center

Nyhed! To timers forløb med afsæt i udstillingen Sydney Opera House – A beautiful idea.

4.-10. klasse og ungdomsuddannelser

Matematik, håndværk og design, Arkitektur og Design  Forløb på Utzon Center

 Med dette spændende undervisningsforløb giver vi jer og jeres elever mulighed for at lege, undersøge og eksperimentere med den komplekse geometri, der udgør Operahuset i Sydney – og specielt "skallerne", Operahusets ikoniske tag.

ArkitekTUR: På jagt i byen efter geometri

Navn
Utzon Center

Klassen kommer på en spændende og guidet tur ud i Aalborg, hvor vi går på jagt efter geometriens rolle i byens arkitektur.

Eleverne får indblik i, hvordan geometrien, som de læser om i matematikbøgerne, bliver brugt i virkelige konstruktioner.

Vores arkitekturfomidler tager klassen rundt til fire steder i Aalborg. Her fordyber eleverne sig i den geometri, som de finder på facader og i konstruktioner og byrummet omkring dem.

ArkitekTUR: På jagt efter materialer

Navn
Utzon Center

Forløbet er en guidet tur i Aalborg centrum hvor eleverne skal bruge de fem sanser når vi undersøger arkitektur og materialer. Vi kigger på materialers rolle og betydning for hvordan bygninger og byrum opleves. Vi besøger 3 forskellige lokationer i centrum. Nogle materialer har funktioner i forhold til konstruktion og andre materialer bruges mere til at skabe en stemning. Nogle føles bløde og varme, mens andre er hårde og kolde. Både lyd, lys og atmosfære i et rum påvirkes af valget af materialer.

Hule Rum - Byg Huler på Utzon Center (0.-1.)

Navn
Utzon Center

Alle børn har relationer til rum. Hver dag er de omgivet af forskellige rum i institutionen, til fritidsaktiviteter og i hjemmet. Rummene påvirker os og er med til at sætte en ramme og stemning for vores hverdagsliv.

Alle børn har også en holdning til, hvad der er gode rum – og hvad der er mindre gode rum. Hvad enten det er i køjesengen derhjemme eller det sted på legepladsen, de allerbedst kan lide at lege.

Byg din egen lampe

Navn
AALskills

Er I klar til en dag fuld af kreativitet og praktiske udfordringer? På Techcollege inviterer vi jer til at bygge jeres helt egen lampe og samtidig få indsigt i forskellige håndværk. Dagen byder på spændende opgaver, hvor eleverne kommer til at prøve kræfter med alt fra at støbe beton til arbejde med træ og male –  og ikke mindst få lampen til at lyse.

Leg med beton på AMU - 7.-9. klasse

Navn
AALskills

Velkommen til to spændende dage på AMU Nordjylland

Kom og mærk lidt af uddannelserne - Anlægsstruktør og Bygningsstruktør med dine egne hænder.

DAG 1
Vi starter dag 1 med en kort introduktion, hvorefter vi går i værkstedet og støber noget som i kan få med hjem til værelset. Det kan være en taburet, mobiltelefon holder eller en lysestage. Kun fantasien sætter grænser (det gør tiden også). Vi bygger forme til det der skal støbes, og får dem støbt.

4-9. kl. MakerSpace 9220 og Skoletjenesten

Navn
Skoletjenesten

Makerspace 9220 og Skoletjenesten tager udgangspunkt i skolefaget, Håndværk og Design. 

Besøget byder på indføring i diverse maker-teknologier igennem en bunden kreativ opgave.

Opgaven afhænger af hvilken workshop du vælger.

I alle forløb lærer eleverne at arbejde problemløsende og kreativt med inddragelse af maker-teknologier.

Aalborg Sæbekasserace 2025

Navn
AALskills

Så er vi klar med Aalborg Sæbekasserace. 
 

Alle deltagende skoler får et samlesæt til en standard sæbekassebil. Hver klasse får én bil pr. fire-fem elever, så alle elever i klassen deltager. Det er nu elevernes opgave at modificere bilen, som de vil.