Når vi taler om DinFremtid, så er der noget yderst relevant i at unge kommer ud i virksomheder for at se den virkelig, som den pågældende virksomhed står i hver eneste dag.
På Hospice Vangen i Nørresundby oplevede eleverne hvordan man med respekt og omsorg kan gøre den sidste tid så behagelig, sjov og meningsfuld som muligt, og der var ingen tvivl om at børn og unge kan sagtens forholde sig til alvorlig sygdom og død.
Pia Poulsen, sygeplejerske på Hospice Vangen udtaler:
"Ofte er det de voksnes berøringsangst, der holder dem tilbage fra at tale om døden. Men det er vigtigt, at børn har begreb om, hvad død er, så de ikke er overladt til sig selv og gør det til noget stort og uhyggeligt inde i deres egne hoveder."
Eleverne startede deres dag ud med en lun bolle og et oplæg om, hvad et hospice er. Derefter var der rundvisning, og børnene var så interesserede og spurgte så meget, at de faktisk nær gik glip af middagspausen.
Se videoen for Nr. Uttrup skoles 7. klasse på besøg hos Hospice Vangen.

Kontaktinformation
Har din virksomhed en god historie, I ønsker at dele med andre partnervirksomheder
i DinFremtid? Send en mail til:
Thomas Overgaard, erhvervsplaymaker, på erhvervsplaymaker@aalborg.dk eller
Stefan Andersen, virksomhedskonsulent, på stan-jobcenter@aalborg.dk
Flere cases fra DinFremtid
