Appetizer (1)
Fra skolebænk til lagerhal. Unge opdager nye karriereveje hos Viggo Laursen.
Image on the left

Det gik ikke stille for sig, da en nysgerrig 7. klasse fra Solbakkeskolen, var på besøg hos Viggo Laursen A/S, der er en af Danmarks største leverandører af dæk og fælge.

Fyldt op med sodavand og utrættelig spørgetrang fik eleverne lov til at udforske ét af familievirksomhedens kæmpe lagre, hvor de alene i Aalborg opbevarer 25.000 dæk og 60.000 reservedele. 
 

Venstre
Appetizer Image
Elever fra Solbakkeskolen på rundvisning i lagerhallen hos Viggo Laursen.
Tekst (1/2/3)

Direktør Henrik Laursen og teamet har nemlig slået dørene op på vid gab til de unge hoveder gennem partnerskabet DinFremtid.

Som en del af DinFremtid har Henrik givet håndslag på, at vi sammen skal hjælpe børn og unge med at få øjnene op for alle de job- og uddannelsesmuligheder, der findes.

Danmark kommer nemlig til at mangle arbejdskraft i fremtiden, og der er i forvejen hård konkurrence om at tiltrække dygtige lagermedarbejdere.

”Lager og logistik er et håndværk ligesom f.eks. journalistik og ledelse. Vi skal have dygtige medarbejdere for at tilføre værdi til vores kunder – og gerne de allerdygtigste medarbejdere," fortæller Henrik.

Han tilføjer:

"Vi har derfor også en opgave i at vise de unge, hvilke muligheder der findes, så de har et bedre grundlag at træffe en beslutning på, når de skal vælge retning i arbejdslivet."

Lad os vende tilbage til 7A i lagerhallen 

Viggo Laursen kender deres målgruppe og efter oplæg og rundvisning, slutter de af med en "lager-challenge", hvor eleverne dyster mod hinanden. 

Billede (1/2/3)
Afbrudt
Image
Elever fra Solbakkeskolen dyster i lager-challenge hos Viggo Laursen
Tekst (1/2/3)

Efter to timers livlig stemning, hvor det har kriblet i de unge hænder for at røre ting og udforske omgivelserne, indfinder der sig pludselig en ro.

Mens nogle elever helt automatisk griber sedlen med varenumre og indtager en lederrolle, begynder andre at skabe overblik over varerne og sorterer efter størrelse.

”Lager og logistik handler ikke bare om at flytte varer, men drejer sig også i høj grad om teamwork,” siger Henrik lavmælt til skolelæreren i baggrunden.

2,5 time senere drager 7A tilbage til skolebænken, og mon ikke nogen af de unge har fået øjnene op for, hvad man også kan lave som voksen. 

Billede (1/2/3)
Afbrudt
Image
Elever fra Solbakkeskolen hos Viggo Laursen
Tekst (1/2/3)

Kontaktinformation
 

Har din virksomhed en god historie, I ønsker at dele med andre partnervirksomheder
i DinFremtid? Send en mail til:

Thomas Overgaard, erhvervsplaymaker, på erhvervsplaymaker@aalborg.dk eller

Stefan Andersen, virksomhedskonsulent, på stan-jobcenter@aalborg.dk

  

Tekst (1/2/3)

Flere cases fra DinFremtid

Hero (1/2/3)
7b på Hospice
Case
Elev tester lift på Hospice Vangen
Billede overlay
Tilsluttet
Hero (1/2/3)
Klassebesøg hos Port of Aalborg
Case
klassebesøg hos Port of Aalborg
Billede overlay
Tilsluttet