Navn
AALskills
Indsendt af AALskills den
Billede
Materialer
Visning på kort
Vis alternativ adresse
Gade
Rørdalsvej 201
Postnummer
9220
By
Aalborg Ø

Hos Danske Fragtmænd trækker vi på mere end 100 års erfaring. Vi ved, at effektiv transport med høj leveringskvalitet skaber konkurrencemæssige fordele. Det er ikke uden grund, at 40.000 erhvervskunder har valgt os som deres transport- og logistikpartner. Det gør os blandt andet til Danmarks største transportør af stykgods, og vi leverer overalt i Danmark fra dag-til-dag med stor fleksibilitet. Men vi kan også så meget andet. Danske Fragtmænd tilbyder et komplet sortiment af logistikløsninger til både små og store virksomheder inden for alle brancher.

Vi tager med glæde imod alle klassetrin, men vi ser gerne, at vi informeres om hvilket klassetrin, der kommer forbi, da dele af forløbet tilpasses afhængigt at hvilken aldersgruppe, der kommer på besøg. Detaljer om dette følger i nedenstående tidsplan.

Et besøg hos danske fragtmænd varer som regel fra klokken 08:00 til mellem 11:00 og 12:30 afhængig af hvilket klassetrin, der kommer på besøg.

 

Et program for 0.-5. klasse vil typisk se sådan ud:

08:00-08:15:

Velkomst og kort præsentation af Danske Fragtmænd.

08:15-09:30:

Rundvisning på vores fragtterminal og vores 40.000m2 store lagerhotel. I vil også få vores pakkesorteringsanlæg at se.

I løbet af denne rundvisning vil vi også løbende forklare de arbejdsopgaver, vi har, samt præsentere de maskiner vi benytter. I vil også få muligheden for at få indblik i, hvordan en forsendelse kommer fra afsender til modtager. Derudover vil I kunne lære, hvilke udfordringer en speditør kan stå overfor, og hvordan vedkommende løser dem.

09:30-10:30

0.-5. klassetrin vil have mulighed for at prøve at sidde i vores lastbil, truck og terminaltraktor

10:30-11:00

Mulighed for at spise medbragt madpakke

11:00:

Tak for denne gang!

 

Et program for 6.-10. klasse vil typisk se sådan ud:

08:00-08:15:

Velkomst og kort præsentation af Danske Fragtmænd.

08:15-09:30:

Rundvisning på vores fragtterminal og vores 40.000m2 store lagerhotel. I vil også få vores pakkesorteringsanlæg at se.

I løbet af denne rundvisning vil vi også løbende forklare de arbejdsopgaver, vi har, samt præsentere de maskiner vi benytter. I vil også få muligheden for at få indblik i, hvordan en forsendelse kommer fra afsender til modtager. Derudover vil I kunne lære, hvilke udfordringer en speditør kan stå overfor, og hvordan vedkommende løser dem.

09:30-10:00:

6.-10. klasse vil have mulighed for at komme med ud og køre i vores terminaltraktor.

10:00-11:00:

6.-10. klasse vil få stillet en praktisk opgave, hvor de skal lave udregninger på modul vogntog. Her skal de både skrive og regne, samt ud og kigge fysisk på trailer og link.

11:00-12:00:

6.-10. klasse vil have mulighed for at prøve at køre elhund på en opsat kørebane.

12:00-12:30:

Mulighed for at spise medbragte madpakker.

12:30:

Tak for denne gang!

 

Da skoleklasser kan variere meget i størrelse, er disse tidsplaner blot vejledende.

Emneområde
Gratis
Ja
Forløbstype
Overordnet målgruppe
Hele året
Ja
Pris
Ansøgningsknap
Søg om refusion af forløbet
Formål

At give unge mennesker et spændende indblik i hverdagen hos en af Danmarks største og vigtigste virksomheder. Forhåbentlig kan et besøg hos os udvide horisonten for, hvor mange muligheder der kan være inden for logistik og transport, og måske endda tænde gnisten hos en ung, der overvejer at søge uddannelse og karrierevej i retning af branchen.

Vis ikke på profil
Afbrudt
Skjul kontaktformular
Afbrudt
Hvem kan få tilskud
Kommunale institutioner